onsdag den 29. december 2010

Hvis brugen af Filmstriben og BibZoom driller

Jørgen Holst-Rasmussen, Fredensborg Bibliotekerne, har gjort opmærksom på et tip der hermed kan komme andre til gode, hvis de skulle løbe ind i samme problem.

Hvis man går ind på Filmstriben og der vælger "Kom i gang", "Kør systemcheck", og der får fejl i linien med "Adgang til WMs Active-X komponent (DRM), så kan man downloade den zip-fil, køre den indlejrede exe-fil (den er tjekket med flere forskellige antivirusprogrammer). Derefter skal man gå til følgende Microsoft-support side:

http://drmlicense.one.microsoft.com/Indivsite/en/indivit.asp


Vælg Opgrader og inden for to minutter virker både Filmstriben, downloadede lydbøger og BibZoom-musik.

/NJE

Reserveringer/bestillinger via NCIP

Vær opmærksom på, at hvis man har sat op at man modtager bestillinger/reserveringer via NCIP fra bibliotek.dk, så bliver disse oprettet med initialerne "root" og ikke "nobody" som de ville blive, hvis de var oprettet via DDELibraWeb.

Det betyder samtidigt at bestillingerne ikke kommer med på listen "Hyldekontrolliste, web-reserveringer", for det format tester på at initialerne er "nobody".

Listen "Hyldekontrolliste, ikke udlånte mat." medtager derimod alle bestillinger uanset initialer.

/Niels Jensen

fredag den 3. december 2010

Liste over tidsskrifter

Jeg har fået spørgsmålet, om der kan udskrives en liste over tidsskrifter i abonnement, med angivelse af filial og faustnr. Resultatet skal kunne lægges ind i Excel. Det sidste begrænsede valgmulighederne.


Det førte til at jeg eksperimenterede lidt med materialeplejelisten, og den er da anvendelig i denne forbindelse.


Da tidsskrifter har delopstilling tss, satte jeg et kriterium op, der hedder:
Afdeling: vok
Delopstilling: tss
Antal udlån større end: -1
Accessionsdato fra: 20100101
Accessionsdato til: 20101203
Udlån fra dato: 20100101
Udlån til dato: 20101203


Det giver en liste der ser således ud:
Liste over materiale der er lånt ud mere end -1 gange i perioden: 20100101-20101203

Profil Opstilling Forfatter/Titel


B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 595 4277374167 20

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 596 4277399526 U 23

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 597 4277407707 20

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 598 4277421467 14

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 599 4277429239 U 6

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 600 3979921348 U 4

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 601 4277465073 0

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 602 4277494960 U 4

B vok 10 tss 05.3 Vanity fair. 2010, Nr. 603 3980584924 U 1
Bemærk at "Antal udlån større end" godt kan være et negativt tal, så får man nemlig i samme liste 0-udlånene med, f.eks. ovenstående nr. 601 af Vanity fair. Hvis I ikke allerede havde regnet det ud, så er tipset hermed givet videre, det kan naturligvis bruges i andre sammenhænge, hvor man ønsker en samlet oversigt over en eller ande gruppe af materialer.

/Niels Jensen

onsdag den 1. december 2010

Automodtagelse udløser ikke kassation af gl. eksemplar

Vi er nu flere biblioteker der har kørt med automodtagelse et stykke tid. Det kører sådan set fint, men der er en ting man skal være opmærksom på. Hvis man kører med at der skal oprettes en kontrolreservering på gammel udgave ved modtagelse af den nye, så virker det ikke ved automodtagelse.

Det har vi beklaget os over til Axiell, og det er også registreret som et ønske (!), at det skal kunne virke som ved manuel modtagelse af materialet.

Der findes en mulighed for at trimme at reserveringen oprettes ved overførsel til accession, og i så fald har man ikke noget problem med den senere automodtagelse. Men så får man måske taget det gamle eksemplar fra for tidligt.

Det er trimningen:
MGjr discard-immediately

hvor 0 betyder, at eventuel kassation foregår i forbindelse med modtagelse af materialer i accessions-systemet. 1 betyder, at kassation foregår i forbindelse med overførelse af ordrer fra
materialevalg til accessions-systemet.
 
/Niels Jensen

onsdag den 3. november 2010

Priser på materiale efter 1. januar 2011

Som bekendt ophører fast-prissystemet helt for bøger pr. 1. januar 2011. Efter den dato vil DBC kun i begrænset omfang, nemlig hvis forlaget medsender en vejledende pris når de sender bøger til katalogisering hos DBC, se hele DBC beskrivelse her.

Som en trøst til flere, kan jeg oplyse, at Bibliotek og Medier er i fuld gang sammen med systemleverandørerne og materialeleverandører at udvikle en mulighed for at indhente priser fra leverandørerne efter 1. januar. Den langhårede beskrivelse kan findes på dette blog-indlæg.

Nøjagtigt hvordan Axiell vil implementere det, kan jeg ikke oplyse, men mit gæt er at der i forbindelse med materialevalgsmodulet bliver muligt (på een gang) at indhente priser på alle materialer i en given uge. Oplysningen bliver sandsynligvis indsat i et lokalt felt, og vil således være til rådighed for systemet senere, f.eks. når der skal udskrives regninger. Den pris der hentes vil være hovedleverandørens forventede udsalgspris. Hvis man så køber hos en anden leverandør kan det resultere i en anden faktisk pris.
Ideelt set burde den faktiske pris fra accesionsmodulet kopieres til beholdningspostens prisfelt, og det burde være den pris der kom til at stå som lånerens erstatningspris.

Systemet vil sandsynligvis skulle justeres når der er indhøstet erfaringer med det, men i første omgang kommer der et eller andet til at virke pr. januar 2011.

/Niels Jensen

lørdag den 31. juli 2010

Systemadministratordag for 11. gang

Gik du også glip af knus, klem og kager da der for 11. gang blev afviklet den internationale systemadministratordag, fredag den 30. juli 2010 ?!
Dagen afholdes hvert år sidste fredag i juli måned.

Læs mere om det i denne artikel i ComputerWorld, hvor der også er et link til en video med en hyldestsang til systemadministratorerne.

/Niels Jensen

onsdag den 23. juni 2010

Novelle-, digt- og eventyrsamlinger med udvidet note

DBC har udsendt 3 supplerende dataleverancer der har udvidet noterne i de bibliografiske poster på de titler der tidligere indgik i indekserne for henholdsvis noveller, digte og eventyr. Se nærmere beskrivelse på DBC profblog.

I den forbindelse vil det være fornuftigt lige at tjekke trimningen af hvilke notefelter der vises, især i "katalogkortformaterne" (ofte f3 og f33). Indholdsnoten er nemlig for mange titler blevet indsat som felt 534 (Note om partielt indhold), fordi der er tale om en note der starter med "Af indholdet: ".

Det er især trimningerne af noter på bindniveau der kan være ret sparsomme, overvej følgende trimninger:
SSfy def-noteflds:b 1 *** dde 501,530,534
SSfy f33-noteflds:b 1 *** dde 501,530,534
og hvis man har Alma:
SSfy alma-noteflds:b 1 *** dde 501,530,534

Eksempler:
Rune T. Kidde: Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr. Bind 10
26516757 (felt 530 på bind-niveau)

og Kenneth Bøgh Andersen: En rejse gennem natten. Bind 2 
26267501 (felt 534 på bind-niveau)

/Niels Jensen

Liste over print i kø

Det har længe været et ønske at give driftbibliotekerne mulighed for selv at "sparke" til en printkø, som var gået i stå. Det sker nemlig en gang imellem, og så skal man disable/enable printkøen (populært sagt: sparke til den), og så kører det som regel igen. Hvis ikke det hjælper skal man lokalt slukke og tænde for printere og den evt. tilhørende JetDirectbox.

Men driftbibliotekerne har ikke selv kunnet gøre det. Et nærmere studium af de muligheder der ligger i udskriftmodulet i GUI har vist, at det kan lade sig gøre den vej. Fidusen er at serverprocessen for GUI kører som root, dvs. har lov til alt, så derfor kan det lade sig gøre.

Skal vi være flinke og sige at mulighederne ikke er dokumenteret i fuldt omfang. Men her er hvad jeg har gjort:

1) oprettet et skærmbillede (ved hjælp af screenmap, gbprint.sg) som lister de printere det givne bibliotek har
2) oprettet et skript (gb_print.sh) som ud fra de overførte parametre lister kø og/eller disabler/enabler printerkøen
3) opfundet nogle trimmeværdier til punkt 1

Dertil har jeg udnyttet de muligheder der er i systemet i forvejen. Det blev til følgende trimninger:
UAvx fn-printere dan ********** Printere
UApt t_gbprint#1 dan ******** Printer
UApt t_gbprint_err#80 dan ******** Tryk F9 for at se alt i kø eller genstarte en bestemt printer
JGcr menu-04 *** dde 1,m,$JGcx gbmenu
JGcr menu-04-01 *** dde 1,f,$JGcx gbprint,gb_print, ../common/bin/gb_print.sh
JGcx gbprint dan ******** Liste over print i kø
JGcx gbmenu dan ******** Gentofte

Det nyopfundne er trimmeværdi er efter følgende princip:
gbprint@ pgbpcsam *** ******** gbpcsam

Hvor den faste del af nøglen er: "gbprint@ p", derefter følger printerens kønavn, i ovenstående tilfælde: gbpcsam
Parameterværdien kan evt. være en mere sigende beskrivelse af printeren.


  • Hvis man ikke vælger nogen printer, men trykker på Generer til Word, så får man en liste over print i kø (evt. tom liste, hvis der ikke er noget i kø).
  • Hvis man vælger en printer så bliver der sparket til den printer (der slettes ikke noget), og dens kø bliver vist (hvis der er noget).
NB: det virker kun hvis man vælger "Generer til Word"!

/Niels Jensen

lørdag den 19. juni 2010

Genbrug af katalogiseringer

DBC har ganske fornuftigt opfordret til at man genbruger eksisterende katalogiseringer når der katalogiseres udenlandsk materiale. Til det brug er der via zpunkt adgang til WorldCat, Libris og Bibsys.

Hvis man har opdatering af lånerregister via VIP-basen, så er det som bekendt kun nødvendigt at trimme eksterne databaser, hvis basen tilhører et "bibliotek" der ikke ligger i VIP-basen. Derfor er det nødvendigt at trimme disse udenlandske baser i trim.

Opsætningen af WorldCat er tidligere beskrevet på denne blog. Nedenfor følger så opskriften for Libris og Bibsys, det er jo variation over et tema, så det er nemt:

SGju zserver-905-01 dan dde name=Libris
SGju zserver-905-02 dan dde longName=Libris.Zpunkt
SGju zserver-905-03 dan dde address=tcp:z3950.dbc.dk?syntax_oid=1.2.840.10003.5.14
SGju zserver-905-04 dan dde port=210/715700/netpunkt/xxxxxx
SGju zserver-905-05 dan dde tip=Libris z39.50
SGju zserver-905-06 dan dde database=bb
SGju zserver-905-07 dan dde responderid=DK-000003/000003
SGju zserver-905-08 dan dde renewintloan=0
SGju zserver-905-09 dan dde default=true
SGju zserver-905-bb-01 dan dde name=libris
SGju zserver-905-bb-02 dan dde longName=Base Libris
SGju zserver-905-bb-03 dan dde default=true
SGju zserver-905-bb-04 dan dde tip=Libris


SGju zserver-906-01 dan dde name=bibsys
SGju zserver-906-02 dan dde longName=Bibsys.Zpunkt
SGju zserver-906-03 dan dde address=tcp:z3950.dbc.dk?syntax_oid=1.2.840.10003.5.14
SGju zserver-906-04 dan dde port=210/715700/netpunkt/xxxxxx
SGju zserver-906-05 dan dde tip=Bibsys z39.50
SGju zserver-906-06 dan dde database=bb
SGju zserver-906-07 dan dde responderid=DK-000004/000004
SGju zserver-906-08 dan dde renewintloan=0
SGju zserver-906-09 dan dde default=true
SGju zserver-906-bb-01 dan dde name=bibsys
SGju zserver-906-bb-02 dan dde longName=Base Bibsys
SGju zserver-906-bb-03 dan dde default=true
SGju zserver-906-bb-04 dan dde tip=Bibsys


Løbenummeret 905 og 906 skal være et der ikke er brugt lokalt i forvejen. Ligeledes skal "responerid" også være et "biblioteksnr" man ikke har brugt før. Endelig skal der sættes password og biblioteksnr der passer til dit eget bibliotek i "SGju zserver-905-04" og SGju zserver-906-04.
Bemærk at navnet på baserne "libris" og "bibsys" skal være med små bogstaver (men WorldCat), jævnfør DBC beskrivelse.
Det er smag og behag om den skal hedde "Bibsys.Zpunkt" eller "Zpunkt.Bibsys", men det har betydning for hvor den bliver sorteret i oversigten over eksterne baser.

PS: baserne er ikke hurtige, så man vil nok vælge kun at have dem slået til i søgning når man har brug for genbrug!

/Niels Jensen

tirsdag den 15. juni 2010

Driftmødet 20. maj 2010

På driftmødet for de biblioteker Gentofte drifter var følgende punkter:

–Gentoftes erfaringer med windows-print
–Materialevalg og håndtering af netpublikationer
–Erfaringer med flydende materialesamling
–Erfaringer med autokassation
–Ting, Gentoftes overvejelser som Ting-partner
–Uni-Login

PowerPoints fra de to første punkter findes her: http://www.gentofte.bibnet.dk/DDEdownload/drift20100520.ppt

Med hensyn til Windows-print, så kan de ændrede versioner som Gentofte har gode erfaringer med downloades herfra: http://www.gentofte.bibnet.dk/DDEdownload/ddelibracss.zip

Zip-filen indeholder de 3 filer type_search.css, local_print.css og ddeprint.css, det er de to første der egentlig er i spil. Med hensyn til marginer, så kan det være nødvendigt at justere det i forhold til det vi kører med i Gentofte, det kommer nemlig an på hvilken printer man benytter. I forhold til det der er gengivet på ppt-filen, så har jeg faktisk efterfølgende justeret venstre margin fra 10 til 15, så mangler der ikke noget af nummereringen på en udskrift af en søgning med flere titler.

Printeren vi har erfaringer med er især HP 3005 og HP 3015. Vi benytter windows-printere via en printserver, det gør det nemmere, da windows-printere jo skal være installeret på den enkelte PC.
Hvis der er en bestemt printer, der skal have andre indstillinger end de fleste, kan man udarbejde en version af ccs-filen til denne specifikke printer. Hvis printeren hedder lpa519, så skal css-filen hedde printer_lpa519.css.

Se iøvrigt Axiells vejledning "Styling af GUI-klient print", som findes under FAQ på http://www.axiell.dk/.

På det seneste har Gentofte købt en udgave af Samsung bonprinteren, som under navnet Bixolon (SRP-350) kan købes med indbygget netkort, dvs. man sparer den eksterne jetdirectbox. Man skal være opmærksom på at det indbyggede netkort ikke understøtter SNMP, det betyder i praksis at print direkte fra bibliotekssytemet vil være forsinket (2 sek.) for bibliotekssystemet starter med at forhandle med printeren inden den starter udskrivning, derfor er udgaven med indbygget netværkskort kun velegnet når man benytter Windows-print, for der er standardindstillingen at man ikke benytter SNMP inden print går igang.

Printeren (eller driveren?) har den facilitet, at den ikke udskriver afsluttende blanke linier. Det har betydning, hvis man normalt har trimmet at "halen" på kvitteringen består af blanke linier inden der kommer den formfeed, der udløser at bonen bliver klippet over. Det problem kan omgås ved at man på sidste linie lige før formfeed indsætter et eller flere tegn, dvs. i stedet for:

CRfx resnote-tail 1 dan SYS \\\\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\f
så skal man have:
CRfx resnote-tail 1 dan SYS \\\\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
CRfx resnote-tail 2 dan SYS --------
CRfx resnote-tail 3 dan SYS \\\\f


Vi har eksperimenteret med stegkode-print på en labelprinter, det kan virke ved at indlæse en truetype font på PCen der kan danne code39-stregkoder. Uanset hvad er labelprintere rigtig velegnede. Derefter opretter man et stylesheet, som passer til labelprinteren, den behøver ikke være særlig omfattende, kan faktisk nøjes med at se således ud:

.vti_underline {
font-family: "3 of 9 Barcode";
font-size: x-large;
}
.type_holding_label {

font-family: "Arial";
font-size: 10pt;
margin-left: 6px;
margin-top: 0px;
}

Fontens navn skal være det den nu hedder under windows. Endelig skal der trimmes, at materialenr skal udskrives med understregning:
CHfr lab-copyno-pos *** SYS 8,1,1

Men det er desværre også nødvendigt at udarbejde en modificeret udgave af bibletik, for der skal puttes * (asterisk) før og efter nummeret. Endelig vil man formodentlig være interesseret i at have udskriften fordelt over to etiketter. I skrivende stund er vi ikke helt færdige med det sidste.


/Niels Jensen

fredag den 28. maj 2010

Autokassation FAQ

Læs iøvrigt Systemadministration for beholdning, afsnit 6.

Kan man have flere autokassationslånere?

Nej. Når man benytter autokassation, så bliver materialet reserveret til den samme låner som materiale der er sat til autokassation via materialevalgsmodulet. Vi har ønsket at der bliver mulighed for flere lånere, så man bedre bundtvis kan behandle de forskellige typer "kassationer". En mulig work-around er at køre sine autokassationer om søndagen, så kan man bruge søndags-datoerne til at skelne på. Og så kan man trimmen en note via
MGjd discard-note-res.


Bliver reserveret materiale automatisk udlånt til autokassationslåneren?

I Gentofte kører vi med autoudlån både ved fratagning og opfyldelse af reserveringer.

Er det måden man undgår at "benådet" materiale dukker op igen?

Det kan man sige, uanset hvordan et materiale har fået et udlån, så vil det tælle, og materialet vil ikke komme på listen før der er gået en ny periode uden udlån.

Tæller udlånet med i udlånsstatistikken?

Nej, ikke hvis man skal sørger for at autokassationslåneren er medlem af en lånerkategori der ikke tælles med i udlånsstatistik (trimmet via CTsr exclcats), og så skal man i forbindelse med indberetning til Styrelsen med det lange navn og huske at undtage lånerkategorien.

Er det altid en positivliste man angiver?

Det var det tidligere, men det er muligt nu via nogle nye trimninger (CHcr discard exclude) at trimme profiloplysninger for materialer der ikke skal tælles.

/Niels Jensen


Fejl ved annullering af fjernlån

Der er desværre en fejl i forbindelse med annullering af fjernlån, hvis materialet er reserveret/bestilt via en filial, og låneren forsøger at annullere det via web. I så fald benytter systemet nemlig hovedbiblioteksnummeret, men reserveringen/bestillingen er på et filialnr. - og så finder den ikke bestillingen/reserveringen.

Hvis materialet er reserveret/bestilt til hovedbiblioteket vil det virke.

Den samme fejl har tidligere været ved fornyelse af fjernlån, men er blevet rettet.

Fejl er kendt af Axiell, men står pt. ikke på listen over kendte fejl.

/NJE

torsdag den 27. maj 2010

Statistik over beholdning

Vær opmærksom på, at standardudskriften "Bestand" (under statistik, beholdning) tæller på permanente profildata. Det gør det således umuligt at se hvordan materialesamlingen lige nu i en given filial ser ud fordelt på dk5, når man har flydende materialebestand for dele af samlingen.

Bemærk også at selv om man tæller bestanden op pr. 1. januar 2009, så vil fordelingen være på grundlag af aktuelle profildata. Det har betydning hvis man nedlægger en filial eller på anden vis foretager omfattende flytninger, hvor man ændrer de permanente profildata. Så hvis man ønsker at have et eller andet statistiktal inden man lukker og slukker en filial eller permanent flytter en større mængde materialer, så skal man køre en statistik inden ændringen. Med flydende materialesamling vil det eneste rigtige udgangspunkt for udlånstal være fordelt på login og ikke på ejer af materialet, da det jo hele tiden forandrer sig. Login er iøvrigt altid et godt udgangspunkt, det er det eneste sikre bevis for at materialet er blevet håndteret i en given afdeling.

For at kunne følge med i hvordan materialer, permanente og flydende, pt. fordeler sig, har vi her i Gentofte lavet en modificeret udgave af "Bestand", så den tæller op på den midlertidige placering hvis en sådan findes. Hvis andre ønsker denne mulighed, udleverer vi gerne en kopi af formatet, det kan så tilføjes som en ekstra mulighed for bestandsopgørelse.

/Niels Jensen

Filmstriben og skoler

Filmstriben er en stadig kilde til overvejelser. Som bekendt består den af tre typer film, nemlig film med adgang hjemmefra, film kun med adgang fra biblioteket og/eller skoler.

Det vil derfor være naturligt at have den med i skolerne søgebaser. Nedenstående kan være en inspiration til hvordan det kan gøres:

Hvis vi antager at skolerne har en base hver ved navn aad (base med alt materiale i skolen), der bl.a. er trimmet således, f.eks. Bakkegårdsskolen:
base-PGBAALT dan PGBA fi=ba+fi=bak+fi=bat aad

så kan man tilføje følgende:
basefsf dan dde ww=filmstriben aad

Bemærk det skal være en dde-trimning for at blive en del af alle skolers aad-base. Trimningen burde ikke genere folkebibliotekerne, da de ikke har aad med i basedefinitionen.

Desværre kan man i trimning af baser ikke benytte trunkering, så katalogkoderne, f.eks. kk=fss? kan ikke bruges i denne sammenhæng. Ovenstående ww-søgning finder alle filmstribens titler uanset katalogkode, men det burde ikke være noget problem for skolerne.

Det næste problem er når man så klikker på urlen og man ikke befinder sig på skolen. Det er nemlig ikke ud fra urlen til at afgøre om der er fjernadgang eller kun adgang fra skolen, og hvis der ikke er fjernadgang får man en ikke særlig oplysende fejlmeddelelse. Jeg har skrevet til DBC ang. et løsning på det, og de tænker over det, så forhåbentlig kan enten Filmstriben selv eller linkme-programmet (for de biblioteker der har fjernadgang via Gentofte) give en løsning på det.

/Niels Jensen

tirsdag den 11. maj 2010

Liste over brandskadet materiale

I forbindelse med branden på Landstrygerens lager og opgørelse af de mistede materialer, har Styrelsen tilkendegivet, at de ikke kan acceptere gennemsnitspriser.
Det betyder, at det tidligere udsendte skema med bl. a. titel, faustnummer og pris skal udfyldes og indsendes til Centralbiblioteket inden d. 21. juni.


I Gentofte har vi udviklet et skript, der foretager et udtræk over de titler der formodes tabt ved branden. Skriptet finder samtidig en pris på materialet, enten fra marc-posten eller en standardpris i henhold til trimning af materialetype. Forudsætter at man benytter formatet marcprice til det. Bemærk at der ikke tillægges noget til priserne fra marcposten, mens standardpriserne formodentlig er trimmet med en indbindingspris.

Skriptet skal fodres med lånerkategorierne for fremmede biblioteker, derefter udtrækker skriptet de udlån der blev foretaget dagene 3. og 4. februar til disse biblioteker, og som stadig er udlånt til disse. Listen kan indeholde enkelte titler, som af andre årsager ikke er afleveret, men kun hvis de udlånt en af disse to dage.

Der kommer en semikolonsepareret fil ud af det, brandskadet.txt, som kan indlæses i excel og evt. efterbehandles.

I toppen af skriptet skal linien:
LAANERKATEGORIER="'09','10','12','16','21','22'"
tilrettes så den lister de lånerkategorier som de fremmede biblioteker har i biblioteket. Bemærk alle anførselstegnene skal være som ovenfor vist.
Derefter køres skriptet ved at skrive:

./brandskadet.sh
Vent udtrækker titler ..
Vent, finder pris ...
Skrevet priser og titler til filen brandskadet.txt
Antal: 671


En linie i brandskadet.txt ser således ud:
136671928;15,10;#pris;136671928;21;10-05-28;10-05-28; 0;00147621; ;;Ditlevsen, Tove;Man gjorde et barn fortræd

Felterne betyder:
materialenr; pris; tekst; materialenr; lånerkategori; afleveringsfrist; statusdato; status; faustnr; materialetype; dk5; forfatter; titel

Status er om materialet er hjemkaldt osv.

Skriptet kan hentes via dette link:
http://www.gentofte.bibnet.dk/DDEdownload/brandskadet.zip

/Niels Jensen

fredag den 23. april 2010

Materialeplejeliste til DR Nyheder

Nu har jeg flere gange fået henvendelser ang. et projet DR Nyheder har gang i, hvor de vil se på udlånet af bøger, lydbøger, spil og DVD'er i perioden 1-1-2009 til 31-12-2009.



Og så sender de et eksempel på liste de har modtaget, nedenstående. Desværre har de ikke skrevet hvad den liste hedder i DDElibra, det havde ellers gjort livet lette for en hel del, men det er altså en materialeplejeliste. Normalt plejer man at benytte den til at udskrive liste over materialer som har haft 0 udlån i en eller anden periode, men den kan altså også benyttes til at udskrive liste over hvor mange udlån et givent udsnit af ens materialer har haft i en periode. Så er kriteret blot at materiale skal have haft mere end 0 udlån!



Den eneste hage ved listen er at den ikke medtager materialer der er kasseret i perioden, så 100% retvisende er den ikke, men det er det bedste der kan udtrækkes med de forhånden værende udskriftmuligheder. Listen findes under "Lister / Beholdning / Materialeplejeliste".



Profil Opstilling Forfatter/Titel Udlån
kør 30 udlån 46 Forfatternes Danmark 3440140687 13
kør 30 udlån spænd Frimansson, Ing: De nøgne kv 3885226700 13
CB bø 30 udlån MC hib Marinos, George: Hey-hey 1004016498 23




/Niels Jensen

fredag den 12. februar 2010

Ændring af password til Netpunkt

Hvis man ændrer password til Netpunkt, så har det en række afledte konsekvenser i trimning:
  • Hvis man har forsidevisning, skal der rettes på DDELibraWeb-serveren.
    (cover-sites-config.xml, der ligger i mappen conf)
  • Hvis man har automatisk opdatering af lånerregister fra VIP-basen, så skal man rette:
    SGju viplogin-password
  • Man skal også huske password til zpunkt og evt. WorldCat, hvis man har den konfigureret:
    SGju zserver-???-??
  • Hvis man har materialevalg, skal man huske at rette:
    MGjr LH-IdentificationString
  • Det hjælper dog ikke noget på de Materialevurderingslinks der allerede er dannet. De kan ændres ved at danne dem igen, eller for de hardcore via en sql-sætning.

/Niels Jensen

onsdag den 10. februar 2010

Lånerstatus og artikler fra Infomedia i bibliotek.dk

Gentofte har fået implementeret NCIP og sat det op i VIP, så lånerne kan se lånerstatus i bibliotek.dk. Låneren kan også forny materialerne og slette reserveringer.

Jeg aktiverede det faktisk allerede før jul, men da havde det den kedelige bieffekt, at man i Netpunkt derefter ikke kunne tjekke låneren i forbindelse med bestilling, da pin-koden var blevet obligatorisk. Så jeg fjernede det igen. Men nu har Axiell og DBC ændret, så det ikke længere er en krav ved lånertjek i Netpunkt at pin-koden er med.

Det er naturligvis stadig et krav, at låneren for at kunne se sin lånerstatus, skal have indtastet pin-koden. Det bliver som en konsekvens også obligatorisk med pin-kode når låneren selv bestiller i bibliotek.dk.


Det er også blevet muligt i bibliotek.dk at give brugerne adgang til at læse artikler og anmeldelser fra Infomedia. Det er en service man skal tilkøbe hos DBC. Hvis man har gjort det, kan man i VIP-basen punkt F3 Andre, sætte op at Infomedia skal bruge lånertjekmetode: Netmusik. Bemærk man skal ikke bruge NCIP her! For at benytte Infomedia skal man være bosat i kommunen, men NCIP tjekker kun at man er oprettet som bruger i bibliotekssystemet, dvs. uanset hvor om man bor.
Man behøver ikke gøre yderligere, når der er tvungen brugen af pin-kode, og brugeren er logget ind i bibliotek.dk, så virker Netmusik-tjek i denne sammenhæng.

Fantastik service, som undertegnede har ønsket i mange år. Teoretisk set kan man det samme fra DDELibraWeb, men Axiell har det pt. ikke på programmet.

/Niels Jensen

mandag den 1. februar 2010

Materialevalg og netpublikationer

Opdateret 4. februar 2010.

Netpublikationer bliver mere og mere udbredte i bibliotekerne, ebøger, lydbøger, BNG-poster, ForfatterWeb og FaktaLink. Der er blevet nemmere at håndtere disse i materialevalg, men det er stadig en smule indviklet at styre.

Først og fremmest er den bedste oversigt over netpublikationerne og katalogkoder hos DBC. Claus Just, Hjørring, har gjort mig opmærksom på at der findes en komplet liste over katalogkoder som bilag G til danMARC2.

Det kan sættes op på mange måder, men her er en beskrivelse af hvordan vi har delt det op i materialevalg i Gentofte:
Netpublikationer, udgået (kk=idu)
Netpublikationer, tidsskrifter (kk=idp), ba=33
Netpublikationer, danske (kk=ido), ba=33
Netpublikationer, bibliotekskat. (kk=net), ba=33 ikke (kk=ido? eller kk=idp?)


Base 33 er importbasen, hvortil netpublikationerne downloades automatisk.

Det skal læses således, f.eks.:
Netpublikationer, danske (kk=ido), ba=33
betyder at der er trimmet:
MGjd batchprefix-ido dan ******** Danske netpublikationer
i materialevalg er listen defineret, så der i leverancetype er valg "Danske netpublikationer", og i feltet CCL står:
ba=33

Grunden til det er nødvendigt i Gentofte at have ba=33, er at vi importerer alle andre ugeleverancer direkte til hovedbasen. Det gør vi for at få hovedbasen til at indeholder alle bibliografiske poster også selv om disse ikke er købt til Gentofte. Det er der sikkert en hel del biblioteker, der ikke synes er en god ide, men vi har i forskellig sammenhæng brug for at kunne hente de bibliografiske oplysninger på materiale som Gentofte i første omgang ikke har købt, så derfor er det rart at have posten. Men det betyder så, at materialevalgsmodulet er baseret på følgende trimninger:
MGjr import-base *** ******** bib,fje,imp
MGjr searchbase *** ******** bib,imp

Derfor er vi interesseret i kun at kigge på de netpublikationer som aktuelt ligger i base 33.

(Det er besværligt det her: base fje er med, og det kan andre muligvis også have glæde af, fordi det hænder at en titel bliver fjernlånt inden den bliver en del af en ugeleverance, i så fald bliver den bibliografiske post i fjernlånsbasen (base 16) opdateret, men posten kan ikke ses i materialevalgsmodulet. Det er måske især ved nye oplag af titler som biblioteket i første omgang ikke har købt. Det samme kan måske også ske med base kas, hvis man overfører de bibliografiske poster til den når sidste eksemplar kasseres - det gør vi ikke i Gentofte af førnævnte grunde, så hvis du ikke kan finde en post der burde være i en ugefortegnelse, så kig i base fje og kas).


Fidusen ved det er, at eksisterende poster i base bib (eller hvad hovedbase nu hedder) bliver opdateret direkte, mens nye titler havner på listen, og kan (og skal) udvælges derfra.
Man udvælger titlerne og overfører dem ved hjælp af ctrl+shift+f11.

For at få det til at fungere, at især DDELibraweb viser de netpublikationer der er udvalgt, men ikke de publikationer der forbliver i importbasen, så skal man undtage importbasen fra at blive vist på web. Det kan også gøres på flere måder, men det er lidt forenklet gjort på følgende måde i Gentofte, med de to trimninger, base-XGB og basdef for ejer XGB:
base-XGB dan dde paf=vok+paf=bø+paf=ung+09g=xe+bas=wbr~bas=.m.16~bas=.m.33 aaa
basdef dan XGB aaa

Det betyder at base aaa bliver definere som:
paf=(vok eller bø eller ung) eller 09g=xe eller bas=wbr ikke bas=.m.16 ikke bas=.m.33
Den første del, paf=, skal finde de titler man har beholdning på. Base wbr er diverse info- og reklame-poster som vises i toppen af siden, base 16 er fjernlånsposter, og base 33 er som ovenfor nævnt importbasen.
09g=xe matcher alle netpublikationer uanset hvilken logisk base de ligger i, derfor er man nødsaget til at fjerne baserne 16 og 33. Grunden til at også base 16 filtreres fra, er at man ellers kan risikere at få vist nogle fjernlån af elektroniske tidsskrifter og lign. som har materialetype xe, hvorfra der er blevet "lånt" artikler i elektronisk form, f.eks. fra Statsbiblioteket.

Det ville være smart hvis man kunne opsætte en regel op om at poster fra filmstriben, netlydbog og ebib ved importen af den ugentlige netpublikationsleverance, skulle ryge direkte i hovedbasen og ikke først ind i importmængden, nu da specielt ebib har ændret, så man kan have alle titlerne i sit tilbud og derfor ikke skal vælge ud.

Vi har overvejet at lave særlige lister til poster fra filmstriben, ebib, men valgte det fra i første omgang, for ikke at få for mange lister.

/Niels Jensen