fredag den 28. maj 2010

Autokassation FAQ

Læs iøvrigt Systemadministration for beholdning, afsnit 6.

Kan man have flere autokassationslånere?

Nej. Når man benytter autokassation, så bliver materialet reserveret til den samme låner som materiale der er sat til autokassation via materialevalgsmodulet. Vi har ønsket at der bliver mulighed for flere lånere, så man bedre bundtvis kan behandle de forskellige typer "kassationer". En mulig work-around er at køre sine autokassationer om søndagen, så kan man bruge søndags-datoerne til at skelne på. Og så kan man trimmen en note via
MGjd discard-note-res.


Bliver reserveret materiale automatisk udlånt til autokassationslåneren?

I Gentofte kører vi med autoudlån både ved fratagning og opfyldelse af reserveringer.

Er det måden man undgår at "benådet" materiale dukker op igen?

Det kan man sige, uanset hvordan et materiale har fået et udlån, så vil det tælle, og materialet vil ikke komme på listen før der er gået en ny periode uden udlån.

Tæller udlånet med i udlånsstatistikken?

Nej, ikke hvis man skal sørger for at autokassationslåneren er medlem af en lånerkategori der ikke tælles med i udlånsstatistik (trimmet via CTsr exclcats), og så skal man i forbindelse med indberetning til Styrelsen med det lange navn og huske at undtage lånerkategorien.

Er det altid en positivliste man angiver?

Det var det tidligere, men det er muligt nu via nogle nye trimninger (CHcr discard exclude) at trimme profiloplysninger for materialer der ikke skal tælles.

/Niels Jensen


Fejl ved annullering af fjernlån

Der er desværre en fejl i forbindelse med annullering af fjernlån, hvis materialet er reserveret/bestilt via en filial, og låneren forsøger at annullere det via web. I så fald benytter systemet nemlig hovedbiblioteksnummeret, men reserveringen/bestillingen er på et filialnr. - og så finder den ikke bestillingen/reserveringen.

Hvis materialet er reserveret/bestilt til hovedbiblioteket vil det virke.

Den samme fejl har tidligere været ved fornyelse af fjernlån, men er blevet rettet.

Fejl er kendt af Axiell, men står pt. ikke på listen over kendte fejl.

/NJE

torsdag den 27. maj 2010

Statistik over beholdning

Vær opmærksom på, at standardudskriften "Bestand" (under statistik, beholdning) tæller på permanente profildata. Det gør det således umuligt at se hvordan materialesamlingen lige nu i en given filial ser ud fordelt på dk5, når man har flydende materialebestand for dele af samlingen.

Bemærk også at selv om man tæller bestanden op pr. 1. januar 2009, så vil fordelingen være på grundlag af aktuelle profildata. Det har betydning hvis man nedlægger en filial eller på anden vis foretager omfattende flytninger, hvor man ændrer de permanente profildata. Så hvis man ønsker at have et eller andet statistiktal inden man lukker og slukker en filial eller permanent flytter en større mængde materialer, så skal man køre en statistik inden ændringen. Med flydende materialesamling vil det eneste rigtige udgangspunkt for udlånstal være fordelt på login og ikke på ejer af materialet, da det jo hele tiden forandrer sig. Login er iøvrigt altid et godt udgangspunkt, det er det eneste sikre bevis for at materialet er blevet håndteret i en given afdeling.

For at kunne følge med i hvordan materialer, permanente og flydende, pt. fordeler sig, har vi her i Gentofte lavet en modificeret udgave af "Bestand", så den tæller op på den midlertidige placering hvis en sådan findes. Hvis andre ønsker denne mulighed, udleverer vi gerne en kopi af formatet, det kan så tilføjes som en ekstra mulighed for bestandsopgørelse.

/Niels Jensen

Filmstriben og skoler

Filmstriben er en stadig kilde til overvejelser. Som bekendt består den af tre typer film, nemlig film med adgang hjemmefra, film kun med adgang fra biblioteket og/eller skoler.

Det vil derfor være naturligt at have den med i skolerne søgebaser. Nedenstående kan være en inspiration til hvordan det kan gøres:

Hvis vi antager at skolerne har en base hver ved navn aad (base med alt materiale i skolen), der bl.a. er trimmet således, f.eks. Bakkegårdsskolen:
base-PGBAALT dan PGBA fi=ba+fi=bak+fi=bat aad

så kan man tilføje følgende:
basefsf dan dde ww=filmstriben aad

Bemærk det skal være en dde-trimning for at blive en del af alle skolers aad-base. Trimningen burde ikke genere folkebibliotekerne, da de ikke har aad med i basedefinitionen.

Desværre kan man i trimning af baser ikke benytte trunkering, så katalogkoderne, f.eks. kk=fss? kan ikke bruges i denne sammenhæng. Ovenstående ww-søgning finder alle filmstribens titler uanset katalogkode, men det burde ikke være noget problem for skolerne.

Det næste problem er når man så klikker på urlen og man ikke befinder sig på skolen. Det er nemlig ikke ud fra urlen til at afgøre om der er fjernadgang eller kun adgang fra skolen, og hvis der ikke er fjernadgang får man en ikke særlig oplysende fejlmeddelelse. Jeg har skrevet til DBC ang. et løsning på det, og de tænker over det, så forhåbentlig kan enten Filmstriben selv eller linkme-programmet (for de biblioteker der har fjernadgang via Gentofte) give en løsning på det.

/Niels Jensen

tirsdag den 11. maj 2010

Liste over brandskadet materiale

I forbindelse med branden på Landstrygerens lager og opgørelse af de mistede materialer, har Styrelsen tilkendegivet, at de ikke kan acceptere gennemsnitspriser.
Det betyder, at det tidligere udsendte skema med bl. a. titel, faustnummer og pris skal udfyldes og indsendes til Centralbiblioteket inden d. 21. juni.


I Gentofte har vi udviklet et skript, der foretager et udtræk over de titler der formodes tabt ved branden. Skriptet finder samtidig en pris på materialet, enten fra marc-posten eller en standardpris i henhold til trimning af materialetype. Forudsætter at man benytter formatet marcprice til det. Bemærk at der ikke tillægges noget til priserne fra marcposten, mens standardpriserne formodentlig er trimmet med en indbindingspris.

Skriptet skal fodres med lånerkategorierne for fremmede biblioteker, derefter udtrækker skriptet de udlån der blev foretaget dagene 3. og 4. februar til disse biblioteker, og som stadig er udlånt til disse. Listen kan indeholde enkelte titler, som af andre årsager ikke er afleveret, men kun hvis de udlånt en af disse to dage.

Der kommer en semikolonsepareret fil ud af det, brandskadet.txt, som kan indlæses i excel og evt. efterbehandles.

I toppen af skriptet skal linien:
LAANERKATEGORIER="'09','10','12','16','21','22'"
tilrettes så den lister de lånerkategorier som de fremmede biblioteker har i biblioteket. Bemærk alle anførselstegnene skal være som ovenfor vist.
Derefter køres skriptet ved at skrive:

./brandskadet.sh
Vent udtrækker titler ..
Vent, finder pris ...
Skrevet priser og titler til filen brandskadet.txt
Antal: 671


En linie i brandskadet.txt ser således ud:
136671928;15,10;#pris;136671928;21;10-05-28;10-05-28; 0;00147621; ;;Ditlevsen, Tove;Man gjorde et barn fortræd

Felterne betyder:
materialenr; pris; tekst; materialenr; lånerkategori; afleveringsfrist; statusdato; status; faustnr; materialetype; dk5; forfatter; titel

Status er om materialet er hjemkaldt osv.

Skriptet kan hentes via dette link:
http://www.gentofte.bibnet.dk/DDEdownload/brandskadet.zip

/Niels Jensen