tirsdag den 28. juli 2009

Blu-ray

Så er den gal igen, et nyt format har trængt sig ind på bibliotekerne, og smyger sig uden om diverse eksisterende koder. Denne gang er det Blu-ray.

Som tidligere beskrevet ved mp3, er Blu-ray et format i formatet, dvs. der er ikke en særlig materialekode i danMARC2 til dette format, da det lagres på en DVD. Men hvis ikke man har en afspiller der kan håndtere Blu-ray, så er det jo irriterende uforvarende at være kommet til at reservere eller låne en sådan.

Dels skal man kunne søge på dem:
B@ma$blu dan ******** ts=blu

og del kan man overveje af fremhæve at det er Blu-ray der er tale om ved visning, måske bliver låneren opmærksom på det (?!):
SSfr xml-content 055 dan dde f=300;d=e:^blu-ray:blu-ray:1

(055 er et løbenummer, som sætter denne regel ind et passende sted, i Gentoftes tilfælde lige efter reglen om mp3)

PS: En bieffekt er at alle PlayStation 3 spil bliver markeret med Blu-ray, da de alle er i det format.

/NJE

mandag den 27. juli 2009

Fjernlån af elektroniske materialer

Man skal jo lære hele tiden, og en af de ting jeg har lært her for nyligt er, at det kan lade sig gøre at "låne" elektroniske materialer via fjernlån. Det foregår så på den måde, at f.eks. Statsbiblioteket tilsender biblioteket en elektronisk kopi af en artikel i et tidsskrift, som Statsbiblioteket har adgang til i elektronisk form. Det er jo dejligt for låneren, og nemt for bibliotekerne.

Det har imidlertid den kedelige konsekvens, at der bliver nogle materialer i fjernlånsbasen, som giver støj i f.eks. webbasen, fordi de fleste biblioteker kører med at denne base indeholder materialer i elektronisk form, typisk defineret som søgningen 09g=xe.
Problemet med denne søgning er at den er på tværs af logiske baser, og dvs. hvis der er poster i logisk base fje (typisk defineret ved base 16 i 008&). Posterne på fysiske materialer i base fje kommer ellers ikke med fordi webbasen typisk er defineret som bestående af materiale med beholdning begrænset til en række filialer.
Det kan se ud på mange forskellige måder, så nedenstående er kun et eksempel, som ikke må kopiere. Men i Gentofte har vi defineret webbasen, aaa, som:
paf=vok+paf=bø+paf=ung+09g=xe+bas=wbr aaa

Altså en række permanente afdelingskoder (paf) eller 09g=xe eller base=wbr (bannerreklameposter).
For at få fjernet de elektroniske poster der ligger i fjernlånsbasen, kan man tilføje:
~bas=.m.16
det betyder (ikke logisk base 16) altså:
paf=vok+paf=bø+paf=ung+09g=xe+bas=wbr~bas=.m.16 aaa

Nogle biblioteker har allerede på den måde fjernet importbasens poster (bas=.m.33), man kan så tilføje ovenstående til dette, f.eks. for at definere base vok og base fol
bh=vok+09g=xe~bas=.m.33~bas=.m.16 vok,fol 0

Pas på skrivefejl ved basedefinitioner, det er en grundlæggende trimning, og systemet går ned med et hult drøn, hvis man laver fejl, så læs korrektur, og test det via -q.

/Niels Jensen