tirsdag den 11. maj 2010

Liste over brandskadet materiale

I forbindelse med branden på Landstrygerens lager og opgørelse af de mistede materialer, har Styrelsen tilkendegivet, at de ikke kan acceptere gennemsnitspriser.
Det betyder, at det tidligere udsendte skema med bl. a. titel, faustnummer og pris skal udfyldes og indsendes til Centralbiblioteket inden d. 21. juni.


I Gentofte har vi udviklet et skript, der foretager et udtræk over de titler der formodes tabt ved branden. Skriptet finder samtidig en pris på materialet, enten fra marc-posten eller en standardpris i henhold til trimning af materialetype. Forudsætter at man benytter formatet marcprice til det. Bemærk at der ikke tillægges noget til priserne fra marcposten, mens standardpriserne formodentlig er trimmet med en indbindingspris.

Skriptet skal fodres med lånerkategorierne for fremmede biblioteker, derefter udtrækker skriptet de udlån der blev foretaget dagene 3. og 4. februar til disse biblioteker, og som stadig er udlånt til disse. Listen kan indeholde enkelte titler, som af andre årsager ikke er afleveret, men kun hvis de udlånt en af disse to dage.

Der kommer en semikolonsepareret fil ud af det, brandskadet.txt, som kan indlæses i excel og evt. efterbehandles.

I toppen af skriptet skal linien:
LAANERKATEGORIER="'09','10','12','16','21','22'"
tilrettes så den lister de lånerkategorier som de fremmede biblioteker har i biblioteket. Bemærk alle anførselstegnene skal være som ovenfor vist.
Derefter køres skriptet ved at skrive:

./brandskadet.sh
Vent udtrækker titler ..
Vent, finder pris ...
Skrevet priser og titler til filen brandskadet.txt
Antal: 671


En linie i brandskadet.txt ser således ud:
136671928;15,10;#pris;136671928;21;10-05-28;10-05-28; 0;00147621; ;;Ditlevsen, Tove;Man gjorde et barn fortræd

Felterne betyder:
materialenr; pris; tekst; materialenr; lånerkategori; afleveringsfrist; statusdato; status; faustnr; materialetype; dk5; forfatter; titel

Status er om materialet er hjemkaldt osv.

Skriptet kan hentes via dette link:
http://www.gentofte.bibnet.dk/DDEdownload/brandskadet.zip

/Niels Jensen

Ingen kommentarer: