torsdag den 27. maj 2010

Filmstriben og skoler

Filmstriben er en stadig kilde til overvejelser. Som bekendt består den af tre typer film, nemlig film med adgang hjemmefra, film kun med adgang fra biblioteket og/eller skoler.

Det vil derfor være naturligt at have den med i skolerne søgebaser. Nedenstående kan være en inspiration til hvordan det kan gøres:

Hvis vi antager at skolerne har en base hver ved navn aad (base med alt materiale i skolen), der bl.a. er trimmet således, f.eks. Bakkegårdsskolen:
base-PGBAALT dan PGBA fi=ba+fi=bak+fi=bat aad

så kan man tilføje følgende:
basefsf dan dde ww=filmstriben aad

Bemærk det skal være en dde-trimning for at blive en del af alle skolers aad-base. Trimningen burde ikke genere folkebibliotekerne, da de ikke har aad med i basedefinitionen.

Desværre kan man i trimning af baser ikke benytte trunkering, så katalogkoderne, f.eks. kk=fss? kan ikke bruges i denne sammenhæng. Ovenstående ww-søgning finder alle filmstribens titler uanset katalogkode, men det burde ikke være noget problem for skolerne.

Det næste problem er når man så klikker på urlen og man ikke befinder sig på skolen. Det er nemlig ikke ud fra urlen til at afgøre om der er fjernadgang eller kun adgang fra skolen, og hvis der ikke er fjernadgang får man en ikke særlig oplysende fejlmeddelelse. Jeg har skrevet til DBC ang. et løsning på det, og de tænker over det, så forhåbentlig kan enten Filmstriben selv eller linkme-programmet (for de biblioteker der har fjernadgang via Gentofte) give en løsning på det.

/Niels Jensen

Ingen kommentarer: