onsdag den 3. november 2010

Priser på materiale efter 1. januar 2011

Som bekendt ophører fast-prissystemet helt for bøger pr. 1. januar 2011. Efter den dato vil DBC kun i begrænset omfang, nemlig hvis forlaget medsender en vejledende pris når de sender bøger til katalogisering hos DBC, se hele DBC beskrivelse her.

Som en trøst til flere, kan jeg oplyse, at Bibliotek og Medier er i fuld gang sammen med systemleverandørerne og materialeleverandører at udvikle en mulighed for at indhente priser fra leverandørerne efter 1. januar. Den langhårede beskrivelse kan findes på dette blog-indlæg.

Nøjagtigt hvordan Axiell vil implementere det, kan jeg ikke oplyse, men mit gæt er at der i forbindelse med materialevalgsmodulet bliver muligt (på een gang) at indhente priser på alle materialer i en given uge. Oplysningen bliver sandsynligvis indsat i et lokalt felt, og vil således være til rådighed for systemet senere, f.eks. når der skal udskrives regninger. Den pris der hentes vil være hovedleverandørens forventede udsalgspris. Hvis man så køber hos en anden leverandør kan det resultere i en anden faktisk pris.
Ideelt set burde den faktiske pris fra accesionsmodulet kopieres til beholdningspostens prisfelt, og det burde være den pris der kom til at stå som lånerens erstatningspris.

Systemet vil sandsynligvis skulle justeres når der er indhøstet erfaringer med det, men i første omgang kommer der et eller andet til at virke pr. januar 2011.

/Niels Jensen