fredag den 31. oktober 2008

Håndtering af titler fra ebib.dk

Dette indlæg er overflødiggjort af ændringen i ebib.dk, hvor det nu er muligt at have alle titlerne tilgængelige. Se evt. dette nyere indlæg om håndtering af netpublikationer.

Hvis man "køber" alle titlerne, som ebib.dk tilbyder, så er det nemt, så skal de bare læses ind i bibliotekets database, evt. i en logisk base.

Men hvis man ikke vil have hele pakken, så bliver det mere besværligt. Her er en lille beskrivelse af hvordan vi har tænkt os at gøre i Gentofte, og lidt ønsketænkning om hvordan det kunne være.

Fra ebib.dk har vi modtaget et excel-regneark med alle titlerne. Der står i papirerne vi har modtaget at "Biblioteket kan altid få tilsendt en excelfil med samtlige tilgængelige titler."
Det regneark har bibliotekarerne gennemgået og sat et ettal ud for de titler de gerne vil have, det blev til 149 titler.
Derefter har vi ved hjælp af filerfunktion i excel udvalgt disse titler og kopieret isbn-nummeret, som står for hver titel - det kan man køre på een gang. Denne liste af isbn-numre sætter man ind som indhold i en epostbesked, som sendes til ebog.dk, med "gentofte" som emne. Om aftenen får man så en kvittering om at bestillingen er modtaget, og titlerne ligger klar til download næste dag på eposthus.ebib.dk
Det er en normal dataleverance som man kender det fra DBC, og den indlæses nu i bibliotekssystemet på samme måde. De poster man på den måde har fået ind i systemet indeholder et biblioteksspecifikt link, som lånerne kan klikke på via DDELibraWeb.

Ebib.dk har fortalt, at der pt. ikke mulighed for løbende at "kassere" titler, man kan kun tilføje, og så bliver der en årlig oprydning, men det er ikke nærmere fastsat hvordan det skal ske.

Den løbende tilgang af nye titler efter ovenstående tror jeg vi vil håndtere ved at søge titlerne frem i Netpunkt. Men det var her det kunne være dejligt med en ny funktion i bibliotekssystemet.

Det kunne nemlig være ideelt, hvis man kunne læse titlerne ind i importbasen, via materialevalgsmodulet danne en liste (posterne har ugekoder, f.eks. ebo0843), og der vælge ud, det vil give en bedre oversigt, og det vil faktisk også vise om man har den givne titel som bog.
Det nye ville derefter være at man kunne bestille - men uden at beholdningsregistrere - de ønskede titler, og sende en bestillings-epostbesked til ebib.dk. Vi har tænkt os at foreslå denne mulighed som ønske til Axiell.

De titler der kommer i netpublikations-leverancen har et generelt link, altså ikke biblioteksspecifikt som det bliver når man får titlen gennem ovenstående metode.

/Nje

torsdag den 30. oktober 2008

Faktalink og ForfatterWeb som automatisk download

Vi har i nogle uger eksperimenteret i samarbejde med DBC og Rudersdal ang. automatisk download af nye poster fra Faktalink og ForfatterWeb til bibliotekskatalogen.

Der er et lille udestående med ForfatterWeb, der er den sidst tilkomne, men det skal vi nok få løst.

Konceptet er at der hver dag checkes om der er nye poster, og hvis der er, så downloades de automatisk og indlæses i bibliotekets database straks. Indlæsningen kan ske til en særlig logisk base, men den kan så med fordel være defineret som værende med i de data som web-søgninger søger i og bibliotekets personale ligeså.

Da der er fjernadgang til de to produkter bliver der under indlæsningen indsat link til proxy-server, så brugerne, når de klikker på linket i posten bliver sendt til indlogningssiden på denne og derefter kan læse artiklen eller forfatterportrættet derhjemmefra eller på biblioteket.

DBC melder snart ud med denne nyhed, og vi vil tilbyde at sætte automatikken op for driftbibliotekerne. Pris: ½ time.

Se et eksempel ved at gå ind Gentoftes side, og søg på faktalink.


/Nje

mandag den 20. oktober 2008

Bestilling af materialer hos Bierman & Bierman

Vi er flere gange blevet spurgt om der findes et elektronisk bestillingsformat til Bierman & Bierman svarende til det der benyttes til OBL og Casablanca. Det gør der ikke.

På deres hjemmeside står: "Bestillinger på bøger kan enten bestilles elektronisk, mailes, telefoneres, faxes eller sendes med post."

Jeg har spurgt dem hvad de mener med elektronisk? Dermed menes via hjemmesiden. Den nemmeste måde for biblioteker at bestille bøger er derfor stadig at benytte formatet "Bogbestilling" (format 10) og i stedet for printernavn at skrive deres epost-adressse mail@bierman.dk

/Niels Jensen

mandag den 15. september 2008

Særligt format til bestillinger til Casablancamusik

Det vil være en stor fordel for Casablancamusik, at modtage de elektroniske bestillinger med stregkodenummeret fra felt 023, der indeholder den stregkode, som producenten har placeret på CDen. Der er derfor udviklet et nyt format: aoCASorder, der medtager dette felt. Nummeret indsættes i bestillingsformatet i det felt, hvor ISBN-nummer for bogligt materiale er placeret, det felt er i forvejen tomt ved musikbestillinger.

Der kræver 2 trimmer:
ASfx CASnumber *** dde Mangler
APvf msg08 *** dde aoCASorder

Den første "ASfx ..." er ny og skal tilføjes.
Den næste er en ændring fra:
APvf msg08 *** dde aoOBLorder

se nærmere på blogindlæg:
http://bibsnak.blogspot.com/2008/07/obl-og-casablanca-bestilling.html
for betydningen af disse trimninger.

/nje

fredag den 1. august 2008

Materialekoder forfra og bagfra

I praksisreglerne version 2 er en oversigt over hvilke materialekoder der kan søges med ma. Materialekoderne er der listet i alfabetisk orden. Det ville være dejligt hvis der også havde været den omvendte liste, men indtil videre kan man benytte den liste DBC har udarbejdet (dateret 3-1-2002) som en del af hjælpeteksten til netpunkt:
http://www.dbc.dk/danbib/dokumentation/mattype.htm

Der er koderne listet efter deres betydning. Det kan nok ind imellem være svært at komme i tanke om det formelle udtryk for det man nu skal finde, men ellers en meget brugbar oversigt.

Vær opmærksom på at samlekoderne, der omtales, hedder noget andet i DDElibra:
danbib: bå, ddelibra: bog
danbib: sb, ddelibra: sxh
danbib: sc, ddelibra: sxc
danbibs samlekoder: pø, pf og sg findes ikke i ddelibra

/NJE

onsdag den 30. juli 2008

Søgekoden uu, udgivelsesstatus

Med praksisreglerne version 2 er der kommet søgekoden uu der søger i postens udgivelsesstatus som den er kodet i felt 990 delfelt u. Delfeltet kan indeholde:

nt (ny titel)
nu (ny udgave)
op (nyt oplag)




Det kan jo naturligvis kombineres med en katalogkode, f.eks.:

kk=bkm200820 og uu=nt

der så alene giver uge 20's nye titler



/NJE

tirsdag den 29. juli 2008

Søgekoden lba, søgning på målgruppe og anvendelighed

Denne søgekode er ikke en del af praksisreglerne version 2 og findes heller ikke i Netpunkt. Søgekoden gør det muligt at søge i felt 517, Note om målgruppe og anvendelighed, og felt 559, Generel note . Der kan stå mange forskellige ting, men det mest anvendelige er "Fra xx år" og "Let at læse".

Der kan også stå:

Mærkning: Tilladt for børn over 15 år

Men dette er også kodet i felt 006, og kan søges med søgekoden ar (der står for "Anbefalinger og restriktioner i kodeform"), der afløser søgekoderne aa og ab. Altså bør man søge sådanne med:
ar=15

Søgekoden lba er af Axiell tidligere kun blevet implementeret i forbindelse med WebProfessionel, dvs. hvis man har skoler der benytter systemet. Man vil der typisk implementere en dropdown, der gør det muligt at vælge fra-alderen.

Men søgekoden kan nu udmærket også benyttes af børnebiblioteker, og er i fremtiden en del af Axiells standardinstallation.

/NJE